• ···
Christmas(ish) nail stamping

Julegave til din hud: JorgObé gaveæske

Hej søde jer!

Dette indlæg skal dedikeres til skøn hudpleje, som jeg har nydt godt af i den seneste månedstid. Mærket er det danske JorgObé Skin Care / Copenhagen, som du måske i forvejen kender fra deres Original Black Peel Off Mask, som har været omtalt meget i medierne både for den fantastiske effekt og den iøjnefaldende farve.

 photo foto.jpg

Gaveæsken som jeg har testet, består af alle JorgObés skønne produkter i full size. JorgObé Peel Off Mask (100ml.), JorgObé Refresshing Scrub Mask (100ml.) og JorgObé White Tea Balancing Cream (50ml).

 photo DSC01598.jpg

 photo DSC01599.jpg

 photo DSC01596.jpg

 photo DSC01601.jpg

 photo DSC01603.jpg

Før jeg snakker mere om de enkelte produkter, bliver jeg nødt til at skrive et par ord om den smukke indpakning! Æskerne og hver enkelt produkt er så enkelt, smukt og stilrent. Det sorte og hvide tema er gennemgående og smukt uden at være kedeligt! Selvom det selvfølgelig ingenting siger om selve produktet, betyder det stadig en hel del, at produkterne er smukke at se på.

JorgObé Peel Off Mask (100ml.)

Peel Off masken kendte jeg i forvejen og var allerede fan af. Formularen er blevet forbedret siden jeg købte min egen maske, så nu er den endnu mere effektiv. Jeg er imponeret over hvor dybt ned i porene denne maske kan rense. Den minimerer virkelig porerne og gør min hud flottere og mere jævn at se på.

Jeg påfører den tykke sorte masken efter en omgang peeling i et tykt lag i t-zonen (vigtigt at den ikke kommer i kontakt med hår og den fine hud under øjnene). Herefter lader jeg den tørre helt ind, hvilket tager ca. en halv time. Jeg fjerne den forsigtigt – det gør rimelig ondt og efterlader min hud rød, men effekten er helt klart den kortvarige smerte værd! Jeg fugter altid huden grundigt efter brug af denne maske.

Første gang du bruger masken skal du være forberedt på at din hud eventuelt bliver en smule uren et par dage efter, da urenhederne trækkes op til overfladen. Det er dog et godt tegn, da det viser at masken virker. Når du bruger masken regelmæssigt vil den ikke gøre din hud mere uren.

JorgObé Refresshing Scrub Mask (100ml.)

Dette produkt kan både bruges som en skrubbecreme og en dybderensende ansigtsmaske. Når masken bruges som skrubbecreme påføres den i et jævnt lag og masseres herefter ind i huden med cirkulære bevægelser. Man lader den blot virke i 2-3 minuttter og vasker herefter ansigtet. Herefter er huden klar til Peel Off masken eller blot en omgang fugtighedscreme. Bruges masken som dybderensende maske lader man den sidde i 10-15 minutter (til den er tør) og vasker den herefter af.

Denne maske er hvid med fine sorte peeling-korn. Den har en let og luftig konsistens og efterlader huden med en fantastisk frisk og kølende fornemmelse. Jeg specielt stor fan af at bruge denne maske i badet, så ens hud er frisk og lækker når man stiger ud af badet.

JorgObé White Tea Balancing Cream (50ml)

White Tea Balancing Cream er en fantastisk mild, fugtgivende og let ansigtscreme. Den er fantastisk under makeup, men også som natcreme. Den trænger hurtigt ind og irriterer på ingen måde huden.

Den passer efter sigende til alle hudtyper og trænger hurtigt ind i huden. Jeg er stor fan, da den er så mild og behagelig for huden. Det er en sikker vinder.

Sættet forhandles netop nu og frem til d. 22/12  på JorgObé.dk, til blot 438 kr. (spar 26% + gratis fragt i forhold til hvis produkterne købes enkeltvis)

Alle de omtalte produkter produceres i Danmark og er uden brug af skadelige parabener, mineralske olier, silikone, farvestoffer og paraffin.

Kys Nanna

DSC07825

Mail: Nanna@Nannasbeautyblog.dk

Instagram: Nannasbeautyblog

Tumblr: Nanna Cecilie b

Twitter: @NannaB95

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Christmas(ish) nail stamping